Horners syndrom

Horners syndrom er en sygdom, som påvirker nerveforsyningen til øjet og dets muskler. Øjet og dets muskler forsynes af forskellige typer af nerveimpulser. Horners syndrom er en ubalance mellem disse impulser.

Horners syndrom forekommer relativt hyppigt hunde og sjældnere hos kat. Hos hunde er midaldrende hunde af racerne Golden Retriever og Cocker Spaniel overrepræsenteret.

Symptomerne er oftest ensidige, og bevirker at øje og øjets omgivelser ser forskellig ud. Øjet med horners syndrom vil synke tilbage i øjenhulen. Dette bevirker, at det tredje øjelåg falder frem på øjets hornhinde. Pupillen bliver lille og det nederste øjelåg hænger en smule. Horners syndrom forårsager ingen smerte.

Der er flere årsager til Horners syndrom:

Skade på nerveforsyningen kan forekomme i hjernen eller i rygmarven. Nerven kan også skades i sit forløb mod øjet, efter at nerven har forladt rygmarven. Skaden kan ske som følge af betændelse, svulster eller traume. I sit forløb mod øjet løber nerven tæt op af mellemøret, og en betændelse her kan gribe over på nerven og forårsage nerveskade.

Også virusinfektioner kan forårsage skade på nerven og føre til Horners syndrom.

Hos hund er årsagen ofte svær at fastslå, og hyppigt findes årsagen til sygdommen ikke. Hos katte kan dyrlægen ofte finde årsagen vha. forskellige undersøgelser.

I diagnostikken af Horners syndrom, anvendes blodprøver og røntgen af hoved og brysthule. Patientens ydre øre og mellemøret undersøges for forandringer. Der kan også udføres en farmakologisk test, som ved hjælp af nogle specielle øjendråber kan afgøre hvor i nervesystemet problemet ligger.

Behandlingen afhænger af årsagsforholdene.

I mange tilfælde er prognosen god, idet symptomerne oftest forsvinder af sig selv i løbet af uger til måneder. I tilfælde af betændelse eller svulster er prognosen afhængig af den grundlæggende årsag.

Det er vigtigt at hæfte sig ved at en patient med horners syndrom ikke har ondt!