Øjeæblet er som en blære opbygget af 3 lag.

Yderste lag: Senehinde og hornhinde

Miderste lag: Regnbuehinde, strålelegeme og årehinde – tilsammen kaldet uvea

Inderste lag: Nethinden

Blæren, som disse væv danner, er fyldt fra forrest til bagerst med kammervæske, linse og glaslegeme.

Uvea betyder drue på græsk og minder da også om indersiden af en drue, hvis denne åbnes op.

Betændelse i uvea kaldes uveitis eller regnbuehindebetændelse.

Den rigelige blodforsyning til uvea gør, at denne er et naturligt mål for betændelse, som føres med blodet fra andre steder i kroppen. Betændelse i uvea kan derfor forekomme, hvis der er betændelse andre steder i kroppen. Uveitis kan også skyldes sygdom i andre dele af øjet, fx katarakt (grå stær) linseluxation, keratitis (betændelse i hornhinden). Også kræft og sygdom i immunsystemet kan føre til uveitis.

Uveitis gør ondt, og mange af symptomerne på denne sygdom vidner om smerte. Patienten ændrer almenbefindende, mister spiselysten og leger mindre. Hunde med uveitis har typisk tåreflåd, rødme af bindehinden, lysskyhed og sammenkniben af øjet. Grundet infektionens toxiske påvirkning af hornhindens inderste beklædning, kan hornhinden blive uklar og blålig misfarvet. Også væsken i det forreste øjenkammer bliver uklar og skyet. Iris svulmer op, og i kroniske tilfælde bliver iris mørk. Ofte vil patienten have en lille pupil.

I forbindelse med uveitis kan opstå et forøget tryk i øjet, hvis betændelsesceller blokerer for afløbet i øjet. Denne tilstand benævnes glaukom eller grøn stær.

Diagnosen uveitis stilles ved brug af et biomikroskop, et håndholdt mikroskop med et kraftigt lys. Med dette instrument kan et detaljeret udsnit af hornhinden, forreste øjenkammer og linsen visualiseres.

Derudover måles trykket i øjet med et specielt instrument kaldet et tonometer. I tilfælde af uveitis er trykket i øjet lavere end normalt. Dette skyldes at betændelsen i uvea også rammer strålelegemet, hvor kammervæsken produceres.

De mange årsager til uveits nødvendiggør en generel sundhedsundersøgelse af patienten. Hvis der ved undersøgelsen opstår mistanke om, at årsagen kan skyldes en sygdom i et indre organ, er det indiceret også at udtage blodprøver.

Behandlingen af uveitis er intensiv for at hindre skade på øjets indre dele, og for at forebygge udvikling af glaukom (grøn stær) Behandlingen er også langvarig, da der i tilfælde af uveitis er sket en aktivering at øjets immunforsvar. Dette immunforsvar er lang tid om at falde til ro igen. Hvis årsagen til uveiten findes behandles denne specifikt. Men i mange tilfælde findes den primære årsag ikke, og i disse tilfælde behandles betændelsen i uvea specifikt.

Behandlingen er individuel fra patient til patient. Der anvendes forskellige former for øjendråber. Der anvendes smertestillende medicin, og medicin der dæmper øjets immunsvar. Hvis der er tale om infektion anvendes også antibiotika.

Prognosen er meget afhængig af tidlig og korrekt diagnose. Søg derfor hurtigt dyrlæge, hvis din hund har symptomer på uveitis. I tilfælde af at uveitis er forårsaget af en systemisk sygdom afhænger prognosen af om denne sygdom lader sig behandle.

Ved intensiv og tidlig behandling kan mange patienter blive raske, men i enkelte tilfælde lader betændelsen sig ikke kontrollere, og sygdommen kan udvikle sig til glaukom