Herpesvirus

Herpesvirus hos kat


Felint herpes virus (FHV1) er en arts specifik infektionssygdom, som typisk i det akutte stadie rammer killinger og unge katte. Disse smittes ved kontakt med andre katte. Smitten sker via sekret fra syge katte, som bæres så langt som 1,3 m i luften. Smitte kan også overføres via personer/skåle/bure mv. Virus kan ikke leve i omgivelserne i mere end 12 timer.

90% af alle katte har haft infektion med FHV1. Når katten smittes med virus, får den et akut udbrud af sygdommen. Den akutte infektion bekæmpes af kattens immunforsvar, og symptomerne aftager. Men ca. 80 % af alle smittede katte skiller sig ikke helt af med sygdommen, og bliver hermed kroniske smittebærere. Hos disse katte gemmer virus sig i nerveceller, hvor kattens immunsystem ikke kan nå virus. Hvis kattens immunforsvar senere nedsættes, som fx ved stress, kan virus aktiveres igen, og katten får igen symptomer. Hvis dette sker, vil katten igen kunne smitte andre katte. 45 % af smittebærere vil på et eller andet tidspunkt senere i livet udskille virus.

FHV1 anledning til symptomer i de øvre luftveje og i øjet. Der ses nysen og vandig udflåd fra næsen, tåreflåd samt rødme og hævelse af øjets slimhinde.

Der kan differentieres mellem herpesvirusinfektion, der involverer øjets hornhinde (keratitis), og infektioner der involverer øjets slimhinde (konjunktivitis). Herpesviurskeratitis kan vise sig ved karakteristiske dendrit sår eller være af mere kronisk karakter. I tilfælde af konjunktivitis ses også ofte infektion i næsens slimhinde og de øvre luftveje.

Virus nedsætter kattens immunforsvar og medfører, at andre infektioner får nemmere ved at inficere katten. Derfor optræder chlamydia og mycoplasma ofte samtidig med herpesvirus.

Diagnosen stilles oftest ud fra de kliniske symptomer. Hvis infektionen medfører de karakteristiske sår på hornhinden, kan diagnosen stilles med stor sikkerhed, idet det kun er herpes virus, der giver sår med det udseende.
Det kan være indikeret foretage en laboratorietest (PCR, Polymerase Chain Reaction) på materiale udtaget fra slimhinde og eller hornhinde. Desværre der flere fejlkilder ved testen og resultatet må altid sammenholdes med symptomer og effekt af behandling.

Behandlingen af herpesvirus kan være frustrerende for såvel patient, ejer og dyrlæge. Behandlingen i de akutte stadier sigter ofte efter at lindre kattens gener samt undgå sekundær bakterielle infektioner. Der anvendes kunstige tårer af god kvalitet, idet herpesvirusinfektion i øjets slimhinde ofte medfører midlertidig tørøje. Evt gives antibiotika hvis katten samtidig lider af sekundære infektioner. Symptomerne vil da oftest aftage efter et par uger.

I tilfælde hvor øjets hornhinde er involveret, kan anvendes medicin som har en direkte virkning overfor FHV1. Desværre er alle disse midler udviklet mod menneskets herpesvirus, som ikke er identisk med kattens. Derfor kan være problemer med såvel effektivitet som tolerance. Der findes et øjendråbepræparat, som har en terapeutisk effekt overfor kattens herpesvirus. Dette skal gives 5-6 gange dgl for at være effektiv. Desværre er midlet ret dyrt og tolereres ofte ikke ret godt af katte,. Dette sandsynligvis grundet den svidende reaktion, som rapporteres hos mennesket.

Der kan også anvendes tabletter som behandling. Disse er meget effektive hos nogle katte og vurderes at være rimelige sikre i anvendelse.

Forebyggende bør der ske en forebyggelse af stress i katteholdet. Undgå overbelægning og for stor bevægelse af katte ud og ind i katteholdet. Effekten af karantæne af voksne katte er af diskutabel værdi, idet det anslås, at alle katte med undtagelse af killinger er smittede. Minimal kontakt mellem voksne katte og killinger til de er fuldt vaccinerede kan give mening.
Vaccination hindrer ikke smitte, men nedsætter de kliniske symptomer ved infektion.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinikkens adresse:
Munkemarken 72, Thorning
8620 Kjellerup 

Åben efter aftale

+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

Læs om